26-10-2016

Remmer nomineret til Ballerup Kommunes Virksomhedspris

Hvert år uddeler Ballerup Kommune Virksomhedsprisen til en virksomhed, beliggende i Ballerup Kommune som har gjort en særlig indsats for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked med fokus på socialt ansvar. Vi er stolte af at være nomineret i kategorien som 1 af 14 private virksomheder.



01-01-2016


Remmer vinder NCC på kontorartikler, toner og tryksager

Remmer har indgået en landsdækkende aftale med NCC. I aftalen er der levering til både afdelingskontorer, byggepladser og mindre sites som grusgrave og asfaltfabrikker. Aftalen bygger på gensidig tillid samt tilgængelighed for alle destinationer. Aftalen omhandler alt fra toner og papir til catering og tryksager. Alle afdelinger i NCC har dag-til-dag levering, og ydermere påtænker hovedkontoret i Søborg i nær fremtid, at etablere Remmer DEPOT® for større tilgængelighed for brugerne i huset. 


01-09-2015

Remmer vinder endnu en stor aftale med DSB

I de kommende tre år skal Remmer også levere, opbevare og distribuere tryksager til DSB. En aftale som dermed udvider det eksisterende samarbejde, som allerede omhandler alle services omkring kontorprodukter. Aftalen er indgået efter en samlet vurdering af Remmers evne til at levere på både kvalitet og service.
Remmer vil fra 1. september 2015 være udvidet samarbejdspartner for DSB på 6 nye aftaler om levering, opbevaring og distribution af tryksager. Det blev en realitet, da DSB og Remmer den 28. august underskrev aftalerne som Remmer fik tildelt efter en forudgående udbudsrunde. Aftalerne er indgået for de næste tre år med mulighed for forlængelse i to gange et år.


Det udvidede partnerskab med DSB er endnu et eksempel på, at Remmer formår at løfte en storkunde til et nyt niveau på flere varekategorier og services. "Det er en meget vigtig aftale for os, som er helt i tråd med vores strategiske fokus på, at være en værdiskabende samarbejdspartner. Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at den service og kvalitet som Remmer allerede leverer til DSB, har haft stor indflydelse på, at DSB nu har valgt at udvide samarbejdet med os. Der har været kolleger, som hver eneste dag har leveret en kæmpe indsats over for DSB. De fortjener alle et stort og anerkendende skulderklap", siger Martin Remmer, adm. dir. for Remmer A/S. Vigtig strategisk kunde for Remmer.




  


 


01-07-2015

Organisering af kontorartiklerne hos Chr. Hansen

Med opsætning af Remmer DEPOT® hos Chr. Hansen i Hørsholm, Avedøre, Roskilde og Gråsten har vi hjulpet med organiseringen af deres kontorartikler. Med en central placering af Remmer DEPOT® får de ikke blot et godt overblik over deres kontorartikler, de har ligeledes en god styring med deres sortiment. Foruden organisering, og sortimentsstyring, opnår de en stor besparelse i håndteringen af deres kontorartikler. I aftalen med Chr. Hansen og Remmer DEPOT® ligger der servicebesøg, hvor en servicekonsulent sørger for bestilling, vedligeholdelse, og opfyldning af deres depoter.


 



01-06-2015

Ritzaus Bureau har opnået større overblik

Med opsætning af Remmer DEPOT® har Ritzaus Bureau opnået et større overblik over deres kontorartikler samt tryksager. Fra deres centralt oprettede lokation kan alle medarbejdere forsyne sig med de produkter de har behov for. Remmer DEPOT® har sikret at Ritzaus Bureau i dag køber mere ensartet samt at deres varer altid er på lager, når de har behov for dem. Ydermere har Ritzaus Bureau kunnet outsource håndteringen, så de i dag kan bruge tiden på andre interne konstruktive opgaver. Med Remmer DEPOT® har Ritzaus Bureau nedbragt mængden af kontorartikler og bredden på sortimentet – det er gjort ved en proaktiv og god dialog mellem Remmer & Ritzaus Bureau.



 


01-04-2015

Landsdækkende aftale med indkøbsforening for lægeklinikker

Remmer har indgået en landsdækkende aftale med Voresklinik.info, som er en indkøbsforening for lægeklinikker landet over. Foreningen har stor succes, og nærmer sig 1.000 medlemmer. Remmer står altid klar med en god service til medlemmerne, som handler alt lige fra dikteringsmaskiner, toner og præsentationsudstyr, til mapper, kopipapir, kontormøbler, kuglepenne, og kaffe. Vi tilbyder indkøbsforeningens medlemmer dag-til-dag levering ved bestilling inden 15.00, hvor deres varer leveres til døren. Desuden, så er alle medlemmer garanteret en 2% bonus, når de anvender vores webshop. De 2% bonus konverteres om til point, som de kan anvende i vores bonusshop, hvor vi har mange flotte gaver at vælge imellem.







01-10-2014

Aftale med alle Synoptik butikker og hovedkontor

Synoptik har med deres aftale hos Remmer sikret sig en totalleverandør på de produkter de benytter i butikkerne samt på deres hovedkontor. Med deres skræddersyede sortiment har Remmer sikret at butikkerne køber lige præcis de varer, som er i aftalen. Dette har medvirket til at Synoptik har undgået køb af ukurante varer samt at de har fået sporet sortimentet ind på netop de produkter, der er aftale på. Ydermere har Synoptik dag-til-dag levering, så alle deres butikker hurtigt kan bestille og modtage de varer som de har behov for. Remmer håndterer alle Synoptiks 101 butikker samt hovedkonteret i Herlev.



 


15-09-2014

Remmer opsætter 13 depoter hos 3 mobil

På hovedkontoret i København er 3 overgået til full-service Remmer DEPOT®-løsning, hvorfor 1 mand internt frigives fra bestilling og håndtering af kontorartikler, papir og tryksager. I huset står 13 depoter centralt placeret, så det daglige forbrug af papir, kuverter, kuglepenne, blokke osv. altid er indenfor rækkevidde. Dette minimerer medarbejdernes tid på at skulle ”rende rundt” for at finde ex. en ny kuglepen. Udover det, leveres der til alle 3’s ca. 150 butikker af større eller mindre karakter ud fra et pre-defineret sortiment.